Diamantslibning

Gamle stengulve og betongulve lavet af for dårlig betonkvalitet vil med tiden langsomt forvitre og smuldre i overfladen. Nogle gange blot i form af støv, mens det andre gange er mere alvorligt og betonen slår revner og skiller ad i flager. Hård belastning i form af slid og syrepåvirkning er med til at fremskynde nedbrydningsprocessen. Men det er der heldigvis råd for og jo før der sættes ind mod nedbruddet – des lettere er det at reparere betongulvet.

Diamantslibning

Hos Jysk Plast Belægning har vi høj ekspertise i og erfaring med renovering og genopbygning af disse gulve. Diamantslibning er vores speciale og segmenterne til diamantslibning kan efterhånden fås til alle typer hårde sten- og betonoverflader. For at opnå et langtidsholdbart gulv og sikre en optimal vedhæftning af en efterfølgende overfladebelægning, er man nødt til at slibe det øverste forvitrede lag væk og komme ned til det faste gulv. Diamantslibning sikrer det flotteste resultat af gulvrenoveringen og overfladen kan efterbehandles, så den ønskede overflade opnås.

Arbejdsgang diamantslibning

Når Jysk Plast Belægning skal foretage en gulvrenovering ved hjælp af diamantslibning, anvender vi typisk følgende fremgangsmåde.

Kunden kontakter os telefonisk og vi aftaler et tidspunkt, hvor vi kan besigtige gulvet. For at give en fast pris på opgaven forud, er det nødvendigt med en besigtigelse, hvor vi kan se omfanget af skaderne, hvor reelt rummet er disponeret osv. På den indledende besigtigelse tager vi en snak om kundens behov og den daglige belastning af gulvet.

Hvis det ønskes kan vi lave en prøveslibning på et lille område af gulvet for at give en indikation af, hvad resultatet af gulvslibningen vil blive og hvilke ønsker til overfladebelægning eller toplakering, kunden har. Der lægges en plan over forløbet, så vi sikrer en optimal arbejdsgang og vi griber mindst muligt ind i kundens daglige arbejdsgange.

Selve slibningen foretages indtil det forvitrede område er væk og vi er nede ved det stabile og faste gulv. Afhængig af hvilken efterbehandling gulvet skal have, anvendes de diamantskiver, der er optimale for slutresultatet. Hos Jysk Plast Belægning forlader vi ikke et gulv før både kunden og vi selv er tilfredse med det endelige resultat af slibningen og der er ryddet op og rengjort.

Du kan læse mere om efterbehandlingen og toplakeringen af gulvet ved beskrivelsen af vores epoxygulve.